Vil du være medlem?

Hvis du har lyst til at blive medlem af Frederiksborg Kammerkor, beder vi dig kontakte korudvalget for yderligere information og aftale. Du er altid velkommen til at deltage i en øveaften for at danne dig et indtryk at koret og på den baggrund beslutte, om du har lyst til at søge optagelse i koret.

Optagelsesprøve

Hvis du ønsker at synge i koret, skal du til en kort optagelsesprøve. Her vil korets dirigent og korudvalget være til stede. Prøven består af: En sang efter eget valg, øvelser i din stemmes spændvidde, interval øvelser samt en flerstemmig sang sammen med tre andre korsangere (du får den på  forhånd så du kan øve den før prøven) .
På den måde kan dirigenten afgøre om din din stemme og dine færdigheder matcher korets og hvilken stemmegruppe, du tilhører. Prøven foregår i en afslappet atmosfære.

Du får afgørelsen at vide umiddelbart efter prøven.

Fremmøde/fravær

Vi forventer, at du møder til alle korets øveaftener, kordage og koncerter.
Hvis du alligevel må melde afbud, skal dette gøres enten ved at skrive forventet fravær på fraværslisten, eller ved at give besked – pr. mail eller sms – til den i korudvalget, der administrerer fraværslisten. Informationer om planlagt fravær kan påvirke dirigentens planlægning af øveaftenens repertoire.

Koncertpåklædning

Damer:

Ved koncerter skal påklædningen være sort og rød, dvs.

  • Sorte sko
  • Sorte strømper
  • Sort nederdel, kjole eller bukser
  • Sort bluse eller jakke
  • Korblomst (købes hos koret)

Herrer:

Ved koncerter skal påklædningen være sort og rød, dvs.

  • Sorte sko
  • Sorte strømper
  • Sort jakkesæt
  • Sort skjorte
  • Rødt slips